Jeg håber, du har lyst til at følge med på bloggen.

Du kan i højre side indtaste din e-mailadresse og få mine blogindlæg tilsendt.
Bemærk at du får en mail med emnet "FeedBurner Email Subscriptions" fra noreply+feedproxy@google.com, hvor du skal bekræfte ved at klikke på linket.

Du kan også følge mig på instagram: legoglaering.blogspot.dk - jeg skriver, når der er nyt på bloggen:-)

Thursday, January 26, 2017

Babys 10 tigerspring + en strækvikle

Bemærk: Dette indlæg er ikke sponsoreret, og jeg har af egen fri vilje valgt at anbefale to produkter :-)

Min første anbefaling er en bog, som gjorde en verden til forskel for mig, da F. var spæd: "Vidunderlige uger" af Hetty van de Rijt og Frans Plooij.

Jeg havde egentlig i forvejen hørt lidt, om de der “tigerspring”, meeen… Lad mig bare sige, at jeg fik kærligheden at føle - og at det ikke er for sjov, at det hedder tigerspring! Når det så er sagt, så er det helt fantastisk, hvordan børns mentalitet udvikler sig i 10 trin. Bogens opbygning er overskuelig, da der til hvert tigerspring er et kapitel. Man kan med ro i sindet læse sig til, at det er HELT almindeligt, at barnets verden tilsyneladende falder fra hinanden. Jeg var derfor yderst begejstret for at have bogen ved min side, og det er en fortrøstningsfuld viden, når man pludselig står med en baby, der er ulykkelig, og som ikke det mindste øjeblik vil sove eller nogen ting selv. Don’t worry! Det er en periode. Det tager et par dage… Og måske maks. en uge ;-) I bogen er der en meget god og overskuelig oversigt over barnets første 84 uger, hvor det blandt andet er illustreret, hvornår barnets “stormfulde perioder” (cirka) er. Jeg synes, at der er et mønster i, at når børnenes helt store behov for tryghed og fysisk nærvær opfyldes, kommer de hurtigere og nemmere igennem det. Det er rart at vide, hvornår perioderne er - så er man forberedt på hygge-dage under dynen med en film. Det kan jo lige passe sig, at man havde tænkt sig, at det sovende vidunder stod ude i barnevognen det meste af formiddagen (som sædvanlig) og han/hun så pludselig ikke vil nogen som helst ting - og der står du så med en maskinfuld vasketøj, der skulle hænges ud, en (mere end) færdighævet dej, du nåede ikke i bad, og der er ikke nogen udsigt til, du kommer det, så længe du er alene hjemme, og der kommer gæster i aften - det var desuden også den dag, du skulle have gjort hytten ren.
Jeg vil under denne barsel se, om jeg kan være mere forberedt på disse perioder, så de øvrige praktiske ting er nemme, så jeg fx ikke har stillet symaskinen frem på spisebordet og troet, at jeg nu skulle igang med den helt store omgang.
I forbindelse med tigerspring må jeg her præsentere det næste uundværlige redskab under barslen: En strækvikle - især hvis det ikke er dit første barn. Jeg havde en bæresele til F., men det er begrænset, hvor længe de egentlig må sidde i dem, og de skal også gerne have en vis alder. Ud fra min egen erfaring måtte det være værd at investere i en strækvikle, når der også var en storesøster, for så kunne jeg altid have A. ved mig og have begge arme frie på samme tid. Det er sikkert forskelligt, hvordan børn reagerer på at sidde i en strækvikle/bæresele, men begge mine har siddet og sovet så længe, jeg har haft den på. Det er SÅ fantastisk. Børn sidder mere ergonomisk korrekt i strækviklen, så de må sidde der længe. Selvom den i starten er svær at håndtere, kan jeg vist godt garantere, du bliver glad for den. Det er jeg i hvert fald.
... Skulle du dog iklæde dig en strækvikle (med baby i), imens du bager og vaskemaskinen kører i baggrunden, så ligner du snart en af de berygtede speltmødre for en enkelt dag, hæhæ… But it feels good! ;-)

No comments:

Post a Comment